23-3-2007 De snakker engelsk :-D

Kitt var taget til Beijing da jeg vågnede, hende, Anders, Anders, Camilla og Lagiya skulle ikke arbejde, så de tog tidligt af sted. Jeg ville tage af sted sammen med Mette når hun havde fri, så jeg sov længe, det var super lækkert. Men så fik jeg også lige pludselig travlt! Sunny ringede da jeg havde været oppe i ca. en halv time, jeg tussede stadig rundt i nattøj. Hun lød til at have stress og gav mig en masse ordre. ”Gå ind på Anders’ og Camillas værelse og find deres pas” og ”åbn døren, der kommer en dame med nøglerne”. Jeg strøg ud og sengen, kom i tøjet og fik døren åbnet. Damen kom lige idet Kitt hun ringede, det viste sig at de skulle bruge passene for at tjekke ind på vandrehjemmet, så jeg skulle finde dem alle sammen. Det var meget mærkeligt sådan at rode rundt i de andres ting, men jeg fik da fundet dem alle sammen.
-
Om eftermiddagen tog jeg i Home World for at købe rygsække til mig og Mette til når vi skulle til Beijing. Jeg fandt nogle rigtig fine nogle til 60 yuan stykket, med hoftespænde og alt muligt. Men jeg var i Home World tog Mette på banegården og købte billetter til om aftenen, hun nåede kun lige nøjagtig tilbage til sin sidste time, så jeg pakkede hendes rygsæk også.
-
Nå men vi kom af sted til banegården med taxi, lidt sent, men vi nåede det da til tiden. Da vi kom ind på banegården var der SORT af mennesker, og de vendte sig alle sammen og kiggede efter os. Lidt surrealistisk. Vi skulle med tog T155, og oppe på en tavle kunne vi se at vi så skulle ned på perron 1, så vi gik hen til 1-tallet. Der blev vi stoppet af et metalhegn og fandt ud af at man i Kina skal stå i kø for at komme ned på perronen.
-
Nå men vi kom ind i toget, vi havde bestilt hard seat, det kostede 10 yuan mindre og vi tænkte at så ville de være ligesom at være lokal. Det viste sig nu at være næsten ligesom at køre i et dansk tog, sæderne var bare en smule ubehagelige, men ikke i forhold til hvad vi havde forventet.
-
Vi ankom til Beijing, kun en smule forsinket. Udenfor var der en hel masse mennesker, og de så alle sammen ud til at tænke ”turister!”. Vi gik hen til taxierne, og chaufførerne kunne tale engelsk! Det er mere end man kan forvente i Tianjin, så det var rigtig rart. Hvad der ikke var så rart var at de alle sammen ville snyde os, så vi endte med at tage metroen, det gik helt fint. Vi kunne dog ikke finde vej fra stationen og til vandrehjemmet, så vi tog en cykeltaxi. Det var rigtig, rigtig sjovt, vi fik da også taget både billeder og film på turen.
-
Vi ankom til vandrehjemmet i fin stil, vi så allerede de andre før taxien stoppede, de sad inde på en cafe. Vi tjekkede ind, og gik ned på vores værelse. Det var virkelig fint, meget bedre end man kunne forvente. Senere spiste vi i vandrehjemmets restaurant(det er der billed 2 er fra), det var ikke ligefrem den største succes! Jeg bestilte en Hawaii pizza, tænkte det ville være et sikkert valg. Kitt fik, som den eneste, sin mad efter kun 15 min, så gik der endnu 15, så fik Lagiya sin. Os der skulle have pizza fik vores efter en hel time! Var lidt træls når man havde været undervejs i nogle timer og var super sulten. Desuden viste pizzaen sig så også at være rigtig skuffende, dejen var sådan lidt bolle-agtig; meget sød og vist penslet med æg. Desuden var der næsten en hel ananas under osten, så bunden var plaskvåd. Spiste ikke engang halvdelen.
-
Efter maden faldt vi i snak med nogle hollændere der sad bag os. Det viste sig senere at de var fra Indre Mission og at de var i Kina for at forberede at 150 fra den indremissionske ungdom i Holland skulle komme til OL næste år. De var nogle rigtige flinke fyre, på ingen måde frelste (de fik en del øl), så vi slap helt for forsøg på at omvende os. Én af dem fortalte mig hvilke foranstaltninger der ville blive sat i værks i Beijing før OL, det var helt vildt! Det er blevet forbudt at spytte på gaden i Kina fordi de vil have folk vænnet af med det før de får hele verdens øjne på sig til næste år. Desuden fortalte han også at tre måneder før OL bliver alle fabrikker i området lukket for at minimere forureningen. Og i ugerne helt op til legene bliver al offentlig trafik indstillet og gaderne bliver spæret af for private køretøjer. Synes godt nok det er nogle vilde sanktioner! Men det er jo også en stor ting for dem, ville det jo også være hvis vi skulle være værter.
-
Restauranten lukkede, så vi flyttede over på den anden side af vejen, hvor en anden del af vandrehjemmet lå. Det var en form for bar, med Internet og sådan noget. Der faldt vi i snak med en gruppe der bestod af en svensker, en nordmand, en englænder og to rumænere. De var alle sammen super gode til engelske, det var rigtig rat at slippe for kinesisk-engelsk og have en normal samtale. Vi blev der indtil de også lukkede (kl. 4), og så gik vi i seng.
-
-
Lesson learned: OL er en STOR ting for kineserne.