Så er endnu en dag ovre. Den startede tidligt med velkomsthalløj for børnene nede i gården, vi var ca. 10-12 lærere dernede, og før børnene begyndte at strømme ind hoppede vi i svingtov kun os voksne. Eftersom der var kommet mange børn til trak jeg mig ud af legen. Jeg gik i stedet over til velkomstkomiteen der bestod af to kinesiske lærere. De børn der kom pænt hen til dem og mig og sagde godmorgen måtte tage en origami-figur, som lå i små blomsterpyntede kurve. Er ikke helt sikker, men jeg tror de afleverede dem tilbage igen oppe i klassen.
-
Da vi var færdige nede i gården (og mine tæer var helt igennem forfrosne), gik vi op til første lektion. Wongs undervisning foreløb i millitær stil og næsten alt blev sagt i kor. Efter at have siddet og stenet lidt på kontoret efter timen, kom Dr. Song og hentede mig med ned til klappeleg i gården. Det var ret koldt, men super sjovt at fjolle rundt med børnene, der var en del bedre til at følge med end mig.
-
Tilbage på kontoret benyttede mig og Dr. Song tiden til at lære hinanden hhv engelsk og kinesisk. Det var utroligt sjovt. Senere kom teacher-hvad-er-det-nu-hun-hedder ind og lærte os at lave origami-fugle. Det var lidt svært, men det gik faktisk bedre for mig end Dr. Song.
-
Her til aften så jeg tre afsnit af CSI, som jeg har købt hele anden sæson af for 78 yuan. Det var vildt billigt, og den var ikke engang på russisk! Fantastisk!
-
-
Lesson learned: Kineserne er pænt gode til origami
Sunday, 4 March 2007
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment