Vågnede kl. 8 ved at dem der var gået tidligt i seng puslede rundt, kunne måske godt have sovet bare lidt længere, men omstændighederne taget i betragtning var jeg egentlig ret frisk. Vi købte morgenmadsbuffet til morgenmad, det var super lækkert: toastbrød, røræg, småkager, nutella, forårsruller, minipizzaer, 4-5 slags frisk juice og en rigtig lækker frugtbar. Efter et solidt måltid ville vi tage ud og se Mao i hans kiste, de andre skulle bare lige bestille billetter til om aftenen. Det tog dog sygt lang tid, så Mao må vente til en anden dag med at se os.-
I stedet spadserede vi ned af den gade vi boede på. Det er en Hu Tong gade, dvs. en meget smal gade med bitte små (tit lidt faldefærdige) traditionelle kinesiske huse. Det var super hyggeligt om end der lugtede lidt harsk nogle steder. Da vi kom til enden bestemte vi os for at tage ud til noget der hedder Tempel of Heaven, som lå i nærheden. Lars, Anders, Anders og Camilla tog en taxi. Mette, Kitt, Lagiya og mig tog to cykeltaxier (efter lidt prutten om
prisen). Det var en super hyggelig tur og det tog vist ikke engang så meget længere for os end for dem i den rigtig taxi, vores ”chauffør” kørte på den forkerte cykelsti (altså imod kørselsretningen) for at slippe for at krydse en 12-14 sporet vej.-
Da alle var nået frem gik vi gennem indgangen, det kostede 30 yuan at få en billet. Tempel of Heaven er (tror jeg nok) et sted hvor man i gamle dage har tilbedt himlen. Må indrømme at jeg ikke læste særligt mange af de skilte der stod rundt omkring, der var simpelthen for meget at se på. Spredt ud over området var der en masse små templer og park anlæg. Vejret var fantastisk (16-18 grader), så vi nød rigtig solen og selvfølgelig også den fantastiske gammel-kinesiske arkitektur der var en masse eksempler på. Vi fik en 2-3 timer til at gå derinde før vi blev træt af at vandre rundt. Vi bestemte os så for at tage på silkemarket, som eftersigende skulle være et indendørsmarked i en 5-6 etager.
-
Problemet var så bare at finde det! Alle de taxichauffører vi viste vores kort, hvor der stod det kinesiske navn på markedet, så ikke ud til at kende det. Endelig var der en sød kinesisk mand der kom os til hjælp, han kunne en smule engelsk, så han forklarede en taxichauffør instrukser for os. Vi fik en god lang tur og blev sat af i et kvarter med en masse kæmpe store bygninger. Vi fandt så ud af at vi stadig var et godt stykke fra markedet, men vi fandt det da. Efter at have fået en sandwich udenfor (12 yuan) gik vi indenfor. Sikke en gedemarked! De handlende hev os i armene og skreg ting som ”Lady lady, see my scarfs!”, ”Lady lady, need new shoes?”. Det var virkelig øredøvende og lidt skræmmende. Jeg fik fundet et par sko jeg godt kunne lide, og så begyndte det rene cirkus! Hun lagde ud med at sige 900 yuan, og det var vel at mærke for at par kopi-sko! Jeg havde fået at vide i forvejen at de altid siger en syg pris først og at man så skal ned i en brøkdel af det de starter på. Hvad der ikke var nogen der havde sagt var hvor beskidte tricks de bruger. Når du kommer med en bud siger de ”I loose money, you joke, too cheap, I paid a lot more, you can afford more”! De bruger alle sammen de samme sætninger og de skriger dem ind i hovedet på dig, det er virkelig ubehageligt. Nå men jeg synes efterhånden at hende damen var blevet lidt for syg at høre på, så jeg sagde 70 eller ingenting, det ville hun slet ikke høre tale om, så jeg gik min vej. Var kun nået et par meter før hun kom løbende efter mig med et lavere bud, dog stadig ikke 70, så jeg gik videre. Efter endnu et par meter havde vi en aftale. Og sådan var det generelt, det eneste de forstod var når man gik sin vej. Det gik nu bedre og bedre eftersom man fik øvet sig lidt, men efter nogle timer var vi helt smadrede og fortrak til 5. etage, hvor vi fik lidt at spise. Det var også virkelig tiltrængt!
-
Da vi kom tilbage til hostellet var klokken faktisk blevet hen ad halv 9. Planen var så at vi skulle have en lille lur og så ned på Barstreet. Det blev dog ikke til noget, da vores vækkeur ringede blev vi super hurtigt enige om at vi vist bare skulle sove resten af aftenen, så det gjorde vi. Jeg vågnede så kl. 7 og skulle virkelig tisse, kunne dog hverken finde mine sko eller briller, så jeg vaklede ned på toilet, med armene famlende frem i luften og bare tæer. Det var lidt ulækkert at gå på toilettet når man ikke kunne se om man trådte i noget, og hvis man gjorde ville der ikke have været en sål til at tage skidtet.
-
-
Lesson learned: Kineserne er benhårde forhandlere.
No comments:
Post a Comment