Idag skulle der være stort arrangement om eftermiddagen. Troede faktisk at mine elever skulle have sådan et grønt graduation tørklæde, men det er så åbenbart først i næste uge. Nej, idag var det handikapdag (det fandt vi så først ud af bagefter).
-
Seremonien startede med en lang tale af Mr. Diaow. Han talte meget kraftfuldt og overbevisende, fik også lige præcenteret det meste af hvad der så ud til at være Cathays bestyrrelse. Gamle grå mænd, og en enkelt grå dame.
-
Efter Mr. Diaows tale kom 8 af lærerne op på scenen. De bar hver en velour-beklædt plade, som alle var forbundet med lyserøde bånd. Det viste sig så at det var indvielsen af dagen, idet 8 repræsentanter, henholdsvis bestyrelsesmedlemmer og handikappede, så klippede båndende over. Efter det gik en kinesisk flødebolle på scenen. Bag ham dansede en 8-10 små kinesere rundt (se øverste billede). De var ret gode.
-
Efter de små røde piger, kom der en tyk fyr på. Han var lidt af et syn i hvid satin pyjamas med røde kantbånd. Ikke så kønt.
-
Efter ham kom de unge damer på næste billede på. De var super gode og dansede vildt godt. De havde desuden også ret godt styr på deres vifter. De var super stylede at se på, med masser af kindrødt og læbestift og en kæmpe simili-fidus i håret.
-
Efter vifte-damerne kom dagens underligste optræden. Dansetruppen var for det første en spøjs blanding: 4 fuldvoksne ballarinaer, 4 tøser i balkjole og kørestol, en albino kineser og tre mere eller mindre hjerneskadede smådrenge. Deres musikvalg var også yderst uortodokst: Jingle Bells i 20 graders varme! Men man må sige at det var et yderst underholdende show, ballarinaer svingede rundt med tøserne i kørestole. Virkelig mærkeligt.
-
Efter at bjælderne var holdt med med at ringe, kom den store finale. Alle mine børn var klædt ud i sorte gamascher, stribet langærmet t-shirt, army vest og masser af sminke. De kom nu gående ind i hjerte formation, med hver sin hjerte-ballon. På scenen stod der en kinesisk dame i galla og sang en kærlighedssang som kineserne er vildt glade for. Mens hun sang gik de små røde piger rundt og delte balloner ud. Da sangen var færdig gav de allesammen slip på deres balloner. Det var ret imponerende at se en 3-400 røde balloner stige til vejrs.
-
Efter showet mødte vi Sunny, som fortalte os at alle de optrædende var handikappede, selv de dansende vifte-damer. De viste sig nemlig at være døve! Fantastisk at man kan levere en så rytmisk og næsten sunkron opvisning, når man ikke engang kan høre musikken.
-
-
Lesson learned: Selv de handikappede kinesere kan danse bedre end jeg kan.
No comments:
Post a Comment