2-5-07 Way high, eller hvordan det nu udtales :-)

Rutinen fra foregående dag fortsatte: op kl 6 og
et par timer i bud til morgenmad. Vi skulle idag til Weihei (udtales way high) udover det var programmet os ukendt.
-
Vi ankom uskadte til Weihei og fandt ud af at vi skulle på en lille sejltur ud til en ø... Yeah, elsker at sejle!! Turen ud til øen (se første billede) var dog skuffende kort, det tog ca. 20 min. Af de 20 min fik vi dog kun lov til at nyde de 5 eller 10, idet en flok kinesiske turister udså os som oplagte fotomodeller, så vi skulle stille op med dem allesammen én efter én. Kineserne er meget fascineret af udlændinge og elsker at få taget billeder sammen med dem. Sunny har fortalt os at når de så kommer hjem og viser billederne til venner og familie er vi deres udenlandske venner, selvom vi overhovedet ikke vekslede et venskabeligt ord med dem.
-
Velankommet på øen, fik vi en times tid for os selv. Os tøser gik ned til stranden og brugte tiden på at soppe i den iskolde vand, det gjorde helt ondt i tæerne, men det var jo havet, så vi holdt det ud længe nok til at følelsesløsheden slog ind og det blev helt behageligt. På vejen tilbage kom jeg dog til at sparke til en sten, knap så sjovt. Men det var nu dejligt at hilse på det Gule Hav.
-
Tilbage på fastlandet fik vi igen lidt fritid, dejligt! Jeg fulgtes med Mette ned af en lille lokal indkøbsgade hvor vi hyggede os med at kigge på alverdens ting i bitte små butikker. Det enester jeg købte var en taske, jeg vil bruge som skoletaske, når jeg skal tilbage på skolebænken til efteråret. Eller så tullede vi bare rundt og hyggede os, der var en dejlig afslappet atmosfære i byen. Desværre viste det sig, da vi kom tilbage til bussen, at vi ikke skulle sove i Weihei, men videre til en anden by, som ingen af os ved hvad hedder.
-
No-name byen var slet ikke så fed som Weihei! Om aftenen gik Svennum, Jacob, Mette og mig ud for at finde et sted vi kunne få et par drinks og måske danse lidt. Det var lettere sagt en gjort! Drengene havde fra bussen set et skilt hvor der stod Banana Club, så det var vores destination. Det viste sig dog ikke helt at leve op til sit eksotiske navn, indenfor sad en 50-60 kinesere bænket ved bar-borde, med øjnene rettet mod en scene hvor nogle kinesiske tosser lavede diverse sketche. Bl.a. var der et lille skuespil med 3 aktører: en køn pige, en dragqueen og en soldat. Dragqueenen havde meget lange brydster og hver gang hun bevægede sig kørte de fra side til side, og et lyd af koklokker blev afspillet i takt til deres gyngen. I hele taget var hele set-up'er yderst mærkværdigt og helt vildt overspillet, men kineserne kunne godt lide det. Vi gik efter en halv times tid.
-
Vi gik videre for at finde et sted vi kunne hænge lidt, det kunne dog ikke lade sig gøre, så vi tog hjem med uforrettet sag.
-
-
Lesson learned: Fordi en kinesisk by har nogle 100 tusinder indbyggere betyder det ikke at der er gang i dén af den grund.