12-5-07 Sunny får sin Mr. Bunny

Så var dagen kommet hvor vi skulle se Sunny (og 11 andre) blive gift med deres hjertes udkårne. Dagen startede kl. 6.15, hvor mit vækkeur brutalt kaldte mig ud af min søde søvn. Vi har blevet inviteret ud til Sunny før ceremonien, for at se hende gøre sig klar og hilse på hendes familie. Vi ankom i to taxier og en af Sunnys venner viste os op i Sunnys forældres lejlighed. I Kina bor man normalt hjemme indtil man bliver gift, også selvom man er en 26 årig kontaktperson for 9 skøre danskere.

-

Vores første glimt af Mr. Bunny er det i ser på første billede: inde i limousinen. Han er vist nogle år ældre end Sunny, og meget business-agtig at se på, men meget flink efter hvad jeg kunne forstå, han snakkede ikke rigtig med os. Efter brudeparret var blevet velanbragt i deres lift, blev vi vist hen til en minibus, de have organiseret til os. Virkelig god service! Bussen tog os ud til stedet hvor selve massebrylluppet skulle foregå.

-

Da vi kom frem blæste det en halv pelikan, så alle ballonerne og resten af pynten dansede lystigt rundt, det så helt vildt ud. Der var rigtig mange mennesker og også et tv-hold. Sunnys mor blev faktisk interviewet, med 5-6 af os danskere stillet op i baggrunden. Vi ventede et stykke tid på de mange brudepar, mens vi hørte på høj kinesisk musik og prøvede at forhindre vores kjoler i at flyve op over hovedet på os. Efter en halv times tid kom parrene skridtende op af den sti vi selv var kommet af, til lyden af den kinesiske udgave af bryllupssangen. De var allesammen rigtig flotte (INGEN i hvid), dog var Sunny nok den der var mest festlig, i hendes smørgule, stropløse kjole med krinoline, blonder og palietter. Sunny og Bunny blev også interviewet af tv-holdet (som det eneste brudepar), og så tog vi minebussen videre til restauranten, hvor den private ceremone skulle foregå.
-

Vi ankom til restauranten, hvor der var fint pyntet op med blomsterranker og en hjerte omringet af en lyserød fjerboa, hvori ordet wedding blinkede. Nu blev vi vist ind i et lille banketrum, hvor det kun var os der sad. Der var der lidt forfriskninger i form af sodavand, øl, slik, nødder og gratis cigaretter (meget kinesisk). Sjovt var det at cigaretterne var af mærket Double happiness :-) Anders sagde nu, efter at havde prøvet dem, at der ikke var mere happiness i dem end så mange andre cigaretter. Efter en halv times tid i karantæne, blev vi hentet ud igen. Sunny havde skiftet kjole og var nu i det helt store skrud. Ved siden af bryllupsarrangementet var et lærred på fod stillet op. På dette kørte brudeparret bryllupsvideo, som er meget populære i Kina. Det er ligesom et diasshow med parret sammen og hver for sig, i alverdens forskellige outfit. Rigtig flotte billeder, men ualmindlig opstillet: Bunny i traditonel kinesisk folkedragt, Sunny der knyger en teddy bamse ind til sig, brudeparret der står på en øde ø og så videre (tjek film på http://picasaweb.google.com/rosanielsen ). Musikken begyndte at spille og parret kom gående ned af en lang trappe. Nu kom noget der mindede lidt om hvordan det foregår i en dansk kirke, de sagde vist begge ja til hinanden. Men så holdt lighederne også op. For nu kom de tos arbejdsgivere på scenen for at holde en lille tale!? I det hele taget blev der holdt mange tale, idet begges forældre jo også lige skulle sige noget.

-

Efter ceremonien var det vores tur på scenen, vi havde lovet Sunny at synge en lille dansk sang for hende. Valget var faldet på Jeg Plukker Fløjlsgræs, pga. den smukke melodi. Vi sang vores sang og kineserne var yderst tilfredse, selvom vi allesammen var lidt nervøse. Efter vores optræden blev vi igen ført ind i et banket rum (dog et nyt), hvor vi skulle have noget at spise.
Vores kære ven Queen Bee gjorde os selvskab. En gang imellem kom Sunny ind og hilste på, og det var i det hele taget virkelig hyggeligt. Vi tog hjem ved en 2-3 tiden om eftermiddagen.

-

-

Lesson learned: No wonder at der er så mange unge kinesiske par i parkerne, når de bor hjemme til de bliver gift.

3-5-07 Hjem før planlagt

Sunny spurgte os tidligere på ugen om vi det var okay hvis vi tog hjem torsdag eftermiddag i stedet for fredag morgen, idet hun egentlig ikke synes at det vi skulle se torsdag eftermiddag var specielt spændende. Vi gik med til det, nok fordi vi var træt af både de tidlige morgenvækninger og Queen Bee som havde bestilt dem.

-

Så denne dag var vores sidste på turen. Vi skulle ud og se et eller andet tempel, som jeg stadig ikke ved hvad var der for, men det var ihvertfald flot og lå ned til vandet. Det var traditionelt kinesisk opbygget med en masse små bygninger hvor man kunne kigge ind. Det nye var dog at disse tempelbygninger var fyldt med nymodernea statuer, i alverdens mårkelig farver. Nogle af dem var faktisk lidt uhyggelige. Rundt om tempelbygningerne var der en dejlig park, som jeg nød at tulle rundt i. Jeg gik ned til vandet og ud på en slags mur, som faktisk viste sig at være ret lang. Den gik jeg på en halv times tid, og gik så tilbage langs en sti vd siden af den. Det var første gang jeg var alene på hele vores tur, så det var super dejligt at slentre afsted med Josh Groban i øerne og bare være sig selv lidt.

-

Klokken var ikke mere end 10, da vi skulle mødes for at vende næsen hjemad. Busturen tog ca. en 7 timer, vi var hjemme kl. 19.30. Og efter at have spist vores sidste måltid med Dronningen, var tures slut. Vi havde helt klart haft det sjovt, men en del mindre fritid og frirum end vi havde regnet med, men nu var vi jo også få kinesisk ferie.

-

-

Lesson learned: Ludere, øl, sol og kyst. Ude godt, men hjemme bedst.

2-5-07 Way high, eller hvordan det nu udtales :-)

Rutinen fra foregående dag fortsatte: op kl 6 og
et par timer i bud til morgenmad. Vi skulle idag til Weihei (udtales way high) udover det var programmet os ukendt.
-
Vi ankom uskadte til Weihei og fandt ud af at vi skulle på en lille sejltur ud til en ø... Yeah, elsker at sejle!! Turen ud til øen (se første billede) var dog skuffende kort, det tog ca. 20 min. Af de 20 min fik vi dog kun lov til at nyde de 5 eller 10, idet en flok kinesiske turister udså os som oplagte fotomodeller, så vi skulle stille op med dem allesammen én efter én. Kineserne er meget fascineret af udlændinge og elsker at få taget billeder sammen med dem. Sunny har fortalt os at når de så kommer hjem og viser billederne til venner og familie er vi deres udenlandske venner, selvom vi overhovedet ikke vekslede et venskabeligt ord med dem.
-
Velankommet på øen, fik vi en times tid for os selv. Os tøser gik ned til stranden og brugte tiden på at soppe i den iskolde vand, det gjorde helt ondt i tæerne, men det var jo havet, så vi holdt det ud længe nok til at følelsesløsheden slog ind og det blev helt behageligt. På vejen tilbage kom jeg dog til at sparke til en sten, knap så sjovt. Men det var nu dejligt at hilse på det Gule Hav.
-
Tilbage på fastlandet fik vi igen lidt fritid, dejligt! Jeg fulgtes med Mette ned af en lille lokal indkøbsgade hvor vi hyggede os med at kigge på alverdens ting i bitte små butikker. Det enester jeg købte var en taske, jeg vil bruge som skoletaske, når jeg skal tilbage på skolebænken til efteråret. Eller så tullede vi bare rundt og hyggede os, der var en dejlig afslappet atmosfære i byen. Desværre viste det sig, da vi kom tilbage til bussen, at vi ikke skulle sove i Weihei, men videre til en anden by, som ingen af os ved hvad hedder.
-
No-name byen var slet ikke så fed som Weihei! Om aftenen gik Svennum, Jacob, Mette og mig ud for at finde et sted vi kunne få et par drinks og måske danse lidt. Det var lettere sagt en gjort! Drengene havde fra bussen set et skilt hvor der stod Banana Club, så det var vores destination. Det viste sig dog ikke helt at leve op til sit eksotiske navn, indenfor sad en 50-60 kinesere bænket ved bar-borde, med øjnene rettet mod en scene hvor nogle kinesiske tosser lavede diverse sketche. Bl.a. var der et lille skuespil med 3 aktører: en køn pige, en dragqueen og en soldat. Dragqueenen havde meget lange brydster og hver gang hun bevægede sig kørte de fra side til side, og et lyd af koklokker blev afspillet i takt til deres gyngen. I hele taget var hele set-up'er yderst mærkværdigt og helt vildt overspillet, men kineserne kunne godt lide det. Vi gik efter en halv times tid.
-
Vi gik videre for at finde et sted vi kunne hænge lidt, det kunne dog ikke lade sig gøre, så vi tog hjem med uforrettet sag.
-
-
Lesson learned: Fordi en kinesisk by har nogle 100 tusinder indbyggere betyder det ikke at der er gang i dén af den grund.