Så begyndte vores uges ferie. Vi startede ud med at troppe op uden for Cathay kl. 8 for at finde ud af at vi skulle på tur i en af skolebusserne. Fint nok, dog var der ikke noget bagagerum og kun ét sæde der ikke skulle bruges. Derfor blev hele midtergangen fuldt op med tasker, så de tre på bagerste række var fuldstændig spæret inde.-
Med på vores tur skulle vi have Sunny (selvfølgelig), to chauffører, Mrs. Zhao (vores headmasters søster og vores rejseleder) og Mrs. Zhaos mand. Sunny var den eneste af de fem der taler engelsk.
-
Vi lagde ud med en ca. 6 timers tur til byen Qufu, hjemstavn for den kendte kinesiske filisof Confucius, som åbenbart levede (og døde) for meget lang tid siden. Vi fik en ca. 2 timer lang rundvisning i hans hjem, dog gjorde det mig ikke voldsomt meget klogere på hvem han egentlig var, idet vores guide (en engelsk studerende) havde en ret spøjs udtale, der gjorde det noget nær umuligt at få noget meningsfyldt ud af hendes foredrag. Nogle ganeg var det dog også yderst underholdende, som da "court bench" blev til "court bitch" :-)
-
Efter rundvisningen var vores guide blevet så glad for os at hun hoppede med os i bussen til den næste seværdighed: Confusion's (guidens udtale) gravplads. Og jeg må sige at hans gravplads var udtalt mere interessant end hans hjem, idet den lå midt i en super lækker skov. Den var vildt frodig og ganske utæmmet, noget man ikke ser så tit i Kina hvor naturen holdes i stram snor.
-
Efter vores skov-tur var det tid til at spise, hvad der viste sig at være en alvorlig affære, vi kørte rundt i en times tid før vi fandt en restaurant der faldt i Queen Bee´s (Mrs. Zhao) smag. Endelig fandt hun en tolerabel beværtning, dog var der ikke rigtig plads til vores gruppe på 15 (guiden var stadig med). Intet problem! Dronningen fik da bare lige flyttet et lystig spisende par, så tre borde kunne sættes sammen og vi kunne sætte os til bords.
-
Maden var helt fin, og selv hvis den ike havde været var det også nok gået, for kineserne hældte godt med øl på os. I Kina har de en skål der hedder "Gambay" som betyder BUND! Den gjorde Dronningen hæftigt brug af, så da vi forlod etablissementet var vi alle sammen i rigtig godt humør og klar på at skulle i byen. Der blev vi så godt nok skuffede, for det måtte vi ikke!! Vi skulle åbenbart op kl. 6 næste morgen, idet vi skulle køre 4-5 timer for at komme til Qingdao, vores næste destination. QB blev faktisk rigtig sur og insisterende og sagde de senere ofte citerede ord: "Today: NO happy, tomorrow: happy". Og så var den diskussion lukket.
-
Oppe på hotellet, sad vi og drak the inde ved chaufførene, idet Svennum kommer rendende og beder om Sunnys hjælp. To piger var bare gået ind på deres værelse og ville så ikke gå igen. Sunny snakkede lidt med dem og sagde så at de var ludere og de sagde at Svennum havde sagt ja til en 300 yuan´s "behandling". Svennum så ganske perpleks ud, og med lidt hårde ord fik Sunny dem til at smutte. Jacob og Lars blandede sig i samtalen, de havde åbenbart snakket med nogen der havde ringet op på værelset, måske luderne hvem ved, men de havde nu heller ikke lovet dem noget, de havde bare afprøvet deres ordforråd på dem (struds!?). Nu kom QB ind i billedet og leverede dagens anden punch line: "Today: NO telephone, tomorrow: telephone". Så den dag var det altså både forbudt at tage i byen og ringe efter ludere, dagen efter var begge dele dog acceptabelt.
-
-
Lesson learned: Bare fordi man studerer engelsk på et kinesisk universitet er det ikke ensbetydende med at man kan gøre sig selv forståelig på selvsamme sprog.
No comments:
Post a Comment